Fra æ Minn te æ Gaf - Skitser til en egns- og slægtshistorie

Det oprindelige oplæg tog udgangspunkt i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Museer og Norvestjysk Slægtshistorisk Forening i forbindelse med et arrangement i Strandgården på Husby Klit. Oplægget kan læses som pdf fil "Projektoplæg".
Siden udviklede det sig til nærværende foredrag, der tager udgangspunkt i, at søge at gøre slægtsforskning relevant og nærværende for andre en slægtsforskeren selv.
Vi kan alle lave en stamtavle over navne; men generelt kan de fleste kun rumme en generation mere end den de rent fysisk har kendt og kan huske.
Fomidlingen af den ældre slægtshistorie finder først sted, når der fortælles en historie, som kan bindes op på noget, som modtageren kan relatere sig til.
Ved hjælp af materialer fra internettet og biblioteket er der søgt at give eksempler på hvordan temaer med udgangspunkt i det lokale kan være med til, at levendegøre slægten og placere den i et tidsbillede, som i nogle tilfælde også er en del af Danmarks- og Verdenshistorien.
Det skriftlige materiale der kan downloades må således kun betragtes som skitser, der ved en endelig sammenskrivning kræver større eller mindre redigering. Det er samtidig ment som eksempler på, hvordan man løbende kan sammenskrive sit materiale, således, at man ikke drukner i uoverskuelige mængder af rådata og noter inden man når til en redigering og sammenskrivning.
Netop derfor har jeg valgt ordet skitser, da dette svarer til en del af processen som anvendes i mange andre sammenhænge. Skitserne hjælper en til løbende, at få et overblik over både helhed og detaljer.
Der er også lavet, skitser til famliehistorier, med udgangspunkt i adgang til vidt forskellige mængder af kildematerialer. Her er det ideen, at vise, at man med selv en forholdsvis lille mængde informationer kan skrive en lille historie og gøre personerne lidt mere nærværende.
Foredraget tager udgangspunkt i det geografiske område fra Thorsminde til Nymindegab og fjordene bag. Persongalleriet tager udgangspunkt i Jens Christensen Kjærgaard (1780-1860) og hans slægtsforbindelser. Der gives supplerende information og eksempler, som inspiration til temaer samt supplement til persongalleriet.
Jeg kan kontaktes på nedenstående emailadresse.

De fleste kilder skulle meget gerne være nævnt i kildeoversigten. Det er ikke umuligt, at de rette referencer ikke i alle tilfælde er kommet med i præsentationen, hvilket jeg naturligvis beklager. Skulle nogen mene, at Deres ophavsret er krænket, skal jeg selvfølgelig søge at rette op på dette, når jeg bliver gjort opmærksom herpå.

 
En stranding på Vestkysten - Carl BlochKystfiskeri - Hølger LübbersHjelme - Flora BatavaBrig i storm på Atlanterhavet
Copyright Peter Sandbøl - Contact:sandbol☺mail.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net